”Lige børn leger bedst, men skæve er mere funky.”

Rune T. Kidde, forfatter, lyriker og tegner

Skæve, snorlige og snurrige

Jeg har været så privilegeret at arbejde med et væld af forskellige mennesker, opgaver og udfordringer. Både de skæve, de snorlige og de snurrige. Heldigvis.

Det har været interessant og inspirerende. Udfordrende og sjovt. Det behøver du ikke nøjes med mit ord for:

Anne J. Thomsen

External Communication & Media Manager
Weber-Stephen Products (EMEA) GmbH

”For os hos Weber handler det om at give oplevelsen ved grillen videre til vores forbrugere. Så de kan smage og dufte maden gennem de linjer, vi skriver.

Lige netop derfor har vi gennem en årrække valgt at arbejde tæt sammen med Hanne på forskellige projekter – fx artikler til vores årlige magasin. Fordi Hanne altid formår at ramme vores tone, fordi hun er grundig, går engageret ind i alle opgaver, og fordi hun altid er klar med et bud på en løsning. Hun gør brug af sin brede viden – og er der tale om et uopdyrket område for hende, så kaster hun god energi i at komme ind i det. Hanne er altid klar med en skæv, ny vinkel – noget, der passer perfekt til os, så vi konstant udvikler os som brand. Hendes sprog er kreativt og ærligt, og så formår hun noget, de færreste gør – nemlig at drysse den helt rette mængde glæde og humor – ja, smil ud over sine sætninger.”

Rikke Hjeresen

Freelance Marketing Ressource
HJERESEN – i do marketing

"Jeg har gennem en årrække brugt Hanne til journalistiske og markedsføringsmæssige opgaver, som hun qua sin solide erfaring og positive engagement løser med stor kreativitet. Hun fanger hurtigt et brief og den stil & tone, der efterspørges. Hanne er en fornøjelse af arbejde sammen med på grund af sin altid positive energi & engagement. Kæmpe anbefaling herfra.”

Kvinden bag Forbrydelsen

Interview med Piv Bernth til Appetize Århus.

Appetize_Piv_Bernth-1.jpg

Et udpluk af legekammerater gennem tiden:

 

Creative United

En nær samarbejdspartner dedikeret til idebaseret grafisk design, som jeg ofte får lov at sætte ord på.

 

Weber-Stephen
Products GmbH

Med artikler har jeg gennem en årrække bidraget til Webers store, internationale inspirationskatalog.

F&H Group A/S

… beder mig løbende sætte ord på brands som Blomsterbergs, HOLM, Södahl, BITZ - og på sig selv.

 

Odder Kloakservice ApS

… trængte til en revision af deres hjemmeside, og her leverede jeg vokaler og konsonanter i udvalg.

Fonden VITA

Siden 2008 har jeg hjulpet VITA med alt fra skrivekurser til udarbejdelse af akkrediteringsansøgninger.

 

DANVA

Hos DANVA har jeg deltaget i udvikling og - som underviser - afvikling af en række kommunikationskurser.

Aidgency

Design- og digitalbureau, som jeg fx har hjulpet med at fyre op under kendskabet til Traeger Grill .

 

Udviklingscenter Syd

Her var udfordringen tekster til både web og inspirationskatalog med mange forskellige målgrupper.

 
 
 
 

HJERESEN
– I do marketing

Sammen har vi blandt andet lavet web, pressemeddelelser og brochurer om alt fra lys til døre og vinduer.

Sputnik Design
& Kommunikation

Det er med tiden blevet til alt fra kogebøger og personalemagasiner til en enkelt håndbog om jobrotation.

GO LOCAL

Informationsmateriale og magasiner om alt fra økologisk marmelade til mikrobryggerier.

Aarhus Teater

Skuespillerinterviews, artikler og tekster til programmer og sæsonmagasiner.

 
 
 
 

TPM Autoværksted

Et nyt website krævede en ny tuning af teksterne og et gearskift i virksomhedens tone.

Norsminde Kro

For Norsminde Kro har jeg lagt tanker, tekst og tone til stedets kogebog: Råt for usødet.

Horsens Gymnasium & HF

Levering af webtekst, da to af byens uddannelsessteder fusionerede til Horsens Gymnasium & HF.

Shape

Bag træningscentret og -filosofien Shape your Life står Sharyn Dell, som bad om en webtekst i topform.

 
 
 
 

C4 Videncenter /
Hillerød Kommune

Interviews, artikler og infotekster til et brandingmagasin om og af Hillerød Kommune.

Café Hack

Jeg fik ideen og stod for projektledelse samt tekst til oplevelseskogebogen om Café Hack.

Royal Canin

Informationstekster og sjove facts om vækstfaser, fodertips og meget andet til hunde- og katteejere.

Vestas
Wind Systems A/S

Tekst til intern informationskampagne samt artikler om Vestasfolk fra hele verden til brug for fx nyhedsbreve.

 
 
 
 

SKAKO

Udarbejdelse af blandt andet direct mails og kundemagasinet Skakozine for SKAKO CONCRETE.

Nørre Åby Kommune

Direct mails, annoncer og informationsbrev til borgerne vedrørende kommuneplansstrategi.

Konsulentfirma
Kristine Poulsen

Kristine Poulsen har jeg givet sprogligt med- og modspil samt en ny tekst til et nyt website.

DSV

Opgaven var at skrive nyhedsbreve, som transporterede modtageren direkte ind i DSV’s univers.

 
 
 
 

Shared A/S

Dette serviceselskab har jeg fx forsynet med nyhedsbreve, tekster til web samt infokampagne.

Hilton Foods

Interviews, artikler og informationstekster om nyt til det virksomhedens personalemagasin.

MIB | Martin Ib

Rundt om manden Martin Ib kom jeg med teksterne til hans kogebog om sund og lækker Fastfood.

A2Be Kommunikation

En langvarig samarbejdspartner ud i sproglig sparring og udarbejdelse af krøllede tekster.

 
 
 
 

Kosmorama Haderslev

Tekster til informationsbrochure om det renoverede og udbyggede biografhus i Haderslev.

Løvbjerg

Ideudvikling og udarbejdelse af tekster til kundemagasin i anledning af Løvbjergs 90-års fødselsdag.

Interview med en hitmager

Hvis Martin Brygmann var et instrument, ville han være en basklarinet.

Martin_Brygmann_Appetize-1.jpg