33.672 timers erfaring

Med tekst. Med kommunikation. Med indlevelse.

Du får en tekstforfatter med 3 x mesterlære i benene

Som tekstforfatter er talent, timing og tilpasningsevne udmærket at have. Men træning er altafgørende. Ifølge 10.000 timers-reglen kræver det 10.000 timers øvelse at gøre en mester.

 

Virksomhedskommunikation, journalistisk formidling og undervisning

En hurtig hovedregning viser, at jeg indtil videre har skrevet professionelt i omkring 33.672 timer. Så du får en smidig og erfaren ordatlet, der har komponeret alt fra reklametekster og markedsføring til strategisk virksomhedskommunikation. Som har arbejdet med undervisning i formidling, med journalistiske opgaver og med klummeskrivning. På tryk, på nettet, pålideligt.

Og så har jeg ikke medregnet de mange timer, jeg har brugt på at skrive romaner.

 

Hellere bundærlig end buzzword-addicted

At lytte til dig, når du fortæller om din og virksomhedens udfordringer og behov, er blandt mine kerneopgaver. Når jeg selv siger noget, foretrækker jeg at kalde en spade en spade.

Det er mere end 20 år siden, jeg begyndte at leve af at skrive. I perioder som tekstforfatter på bureauer, men langt de fleste år som selvstændig. Jeg har læst mange hyldemeter teori om kommunikation. Jeg har spillet min del buzzword-bingo. Selv taler jeg lige ud ad landevejen – og på dansk.

9H4A9797_grøn_bw.jpg

“Fra 2008 og en lang årrække frem fungerede Hanne Hedetoft som tovholder og forfatter på vores akkrediteringsprojekt. Hun har desuden gennemført skrivekursus for personalet og senest en intensiv kommunikations- og skriveworkshop for undertegnede og en ledelseskollega. Hanne arbejder i alle sammenhænge professionelt, vedholdende, engageret og kreativt, hvilket har været medvirkende til vores succes.”

John Anderskou
Leder af bostederne Gl. Kongevej og Vangsbovej 5
Bestyrelsesformand i LOS
Fonden VITA

Teatrets Grand Old Lady

Jeg besøgte Ghita Nørby i hendes have til en snak om Café Hack, eventyr, film og teater.

Cafe_Hack_indhold_Nørby_260x285-1.jpg

Livet er bevægelse …

Ordene er Poul Anker Bechs. At møde ham i en samtale om livet og kunsten var både berigende og bevægende - og har været med til at forme, den jeg er i dag.

Appetize_03_2009_Poul_Anker_Bech-3.jpg